close
Livsstil

10 tips der får din lejlighed til at ligne en million på et lille budget

lejlighed

Selv om du har en lille lejlighed, så skal der ikke meget til for at den kommer til at fremstå lækker og luksuriøs. Det behøver ikke at kræve dyre designermøbler, persiske tæpper og guldhåndtag. Ofte er det de små og simple ting, der gør at dine gæster får en wauw-oplevelse i dit hjem.

 

Her får du 10 tips der får din lejlighed til at ligne en million på et lille budget

 

  1. Indret altid enkelt i små rum. Det kan hurtigt komme til at se rodet ud, hvis du har for mange pyntegenstande og nips. Tip: saml dine nips, rejseminder osv. i et lille tableau evt. med en grøn plante ved siden af og en smuk plakat over, som samler det hele.
  2. Sørg for at der er en sammenhæng mellem dine ting rent stilmæssigt. Med for mange forskellige stilarter kan din lejlighed hurtigt komme til at virke rodet og alt andet end stilsikkert.
  3. Har du en lille lejlighed så pas på med de store, tunge og mørke møbler, der fylder meget i et lille rum og får det til at virke trangt.
  4. Der hvor du nemt kan sætte ind for billige penge er på tilbehøret. En lækker uldplaid, smukke puder og tilgængelig kunst gør det hele mere velovervejet og lækkert- især, når du vælger noget der passer sammen. Vælg kunst, så som billeder, plakater og tegninger, der frembringer en god følelse. Husk at putte dine plakater i rammer, som giver en flot afslutning. Har du noget kunst der ”larmer”, så placer det med god plads omkring sig, så det ikke skaber for meget uro. Der finde mange gode og billige plakater, der kan give dit hjem et mere eksklusivt look. F.eks. laver Vee Speers fotoplakater med en vis elegance, der er perfekte til stue og gang, mens Vissevasse leverer flere fine madplakater, der kan give dit køkken et pift.
  5. Sørg for god opbevaring. Et hjem der er opryddet ser altid mere indbydende og lækkert ud end et rodet hjem.
  6. Gør rent. Et rent hjem virker naturligvis også meget mere eksklusivt end et snusket og beskidt hjem. Så sørg for at få støvsuget og ryddet op.
  7. Få noget grønt ind. Planter og blomster gør altid noget godt for indemiljøet og en frisk buket blomster eller friske grønne planter får din lejlighed til at emme af liv. Sørg for at pleje dine planter, så dine gæster ikke bliver mødt at en udtørret efeu med visne blade. Hvis du ikke er så god til at få vandet dine planter, så sørg for at invester i kaktusser eller sukkulenter, der ofte ikke koster alverden. Tilsæt en enkel flot potte og du får et fint look.
  8. Indret dig med lys. Lys er altafgørende for vores opfattelse af rum og her kan du skabe en stemning af hygge eller eksklusivitet alt efter lampetype og lysretning. Gå gerne efter klassikere på loppemarked eller auktionssider, hvor du ofte kan gøre et kup.
  9. Tænd stearinlys. Udover dine lamper, så gør gerne hjemmet hyggeligt med stearinlys. Især på gæstebadeværelset kan lidt levende lys give en luksusfølelse. Hvis du samtidig har nogle skønhedsprodukter i lækre emballager, der kan stå og pynte, så fremmer det også det eksklusive look.
  10. Lækre håndklæder. Sørg for at dit badeværelse er udstyret med nogle lækre, tykke og helt rene håndklæder. Tip: får du gæster, så køb en håndfuld vaskeklude i samme farve – gerne en dyb eller mørk farve for et mere elegant look og lad dine gæster tørre hænder i hvert deres individuelle lille ”håndklæde”, som efter brug lægges i en lille kurv. Det har en stor effekt og giver en hotel-agtig oplevelse på badeværelset.

Warning: Cannot assign an empty string to a string offset in /var/www/fosh.dk/public_html/wp-includes/class.wp-scripts.php on line 447

Warning: Cannot assign an empty string to a string offset in /var/www/fosh.dk/public_html/wp-includes/class.wp-scripts.php on line 447