close
Bolig

Danske Boligejere Strømmer til Energikonsulenterne

Der er mange ting at være opmærksom på, når man ejer en bolig. De første ting man typisk tænker på som boligejer er at gøre boligen til et hjem: der skal være noget personlighed over det sted man bor, og det skal gerne være både rart og afslappende at befinde sig der. I simplere tider var det stort set det eneste, man behøv at gå op i. Udover helt generel vedligeholdelse selvfølgeligt: boligens tilstand har jo en direkte indflydelse på, hvor behagelig den er at bo i.

Men nu om dage er der mange andre faktorer, man som boligejer også er nødt til at holde sig for øje. Ikke alene fordi man også er nødt til at anse sin bolig som værende en investering, hvis markedsværdi løbende forandrer sig, men også fordi vi nu om dage er nødt til at påtage os et ansvar, der ligger udenfor os selv og vores familie.

Danmark er et fantastisk land, og vi har formået at opbygge et velfærdssamfund uden lige. Det har gjort mange ting lettere, og den gennemsnitlige danskers hverdag ville være ubeskrivelig luksus for bare 100 år siden. Men hvor skal al denne tid og energi, vi har fået, så bruges henne? Det er selvfølgeligt fint at bruge noget af den på os selv: på lækker mad, ferier til de varme lande og så videre. Men bør vi ikke også tænke lidt, på andre end os selv? Når nu vi har overskuddet til det, burde vi så ikke eksempelvis hjælpe med at passe på vores planet, så den også er beboelig for de næste mange generationer?

Den grønne ideologi er én af de drivende kræfter bag, at de danske boligejere er begyndt at strømme til energikonsulenterne. En energikonsulent er en person der er særligt uddannet til at kunne udfærdige energimærkninger og energirapporter af boliger. Konsulenten gennemgår altså boligen fra kælder til loft, og beregner hvor meget energi den bruger i løbet af et år. Samtidig bliver der udfærdiget en rapport der blandt andet indeholder forbedringsforslag.

Og det er der, den virkeligt fascinerende del af energikonsulentens arbejde ligger: uanset om du er egoist eller helt igennem altruistisk, så er rapporten guld værd. Kaster man sig over forbedringsforslagene hjælper man nemlig ikke bare sig selv, ved at mindske sin strøm- og varmeregning fremadrettet, man mindsker også sin negative indvirkning på miljøet. Man slår altså to fluer med ét smæk, hvad end man vil det eller ej. Det er måske også en del af forklaringen bag, at det er blevet så populært at få udført en energimærkning: det er en service der er nem at forstå, og som hjælper på utroligt mange forskellige aspekter af menneskelige interesser. Der er altså mange forskellige grunde til at man hyrer en konsulent til at gennemgå boligens energiforbrug.

Leave a Response