close
Fritid

Hårdslående krimi der holder dig fanget

Hvis du elsker en rå, hårdtslående og fængslende kriminalroman blottet for nutidens moralisering, vil ”Fra Blokken” af Jonas T. Bengtsson underholde og holde dig fanget fra start til slut.

Krimi-noir og socialrealisme i en potent roman med fremdrift i historien og en social armod som kulisse. Kombinerer det med en håndværker der kan sit kram, så har du klassisk underholdning.

Forfatteren bag?

Jonas T. Bengtsson er fra Brønshøj, København. Under arbejdet med hans første roman, studerer han på læreseminarium.

Jonas T. Bengtsson udgav hans højt roste debutroman Aminas Breve i 2005, som senere er blevet filmatiseret.

Aminas Breve blev fulgt op af den lige så roste roman ”Submarino”, der blev filmatiseret af Thomas Vinterberg i 2011.

”Et Eventyr” blev udgivet i 2011, ”Sus” i 2017 og nu er ”Fra Blokken” på tapetet.

Fra Blokken krimi?

Du får en historie om 3 unge mænd der godt nok har haft samme afsæt i livet, men er gået ret forskellige veje.

Historien tager sig afsæt i det kriminelle miljø, hvor forfatteren har ladet sine historier tage afsæt i det hårde Nordvestkvarter. Og i “Fra Blokken” romanen viser fortællingen, hvordan tre liv kan dreje i vidt forskellige retninger.

Detektiv og hovedpersonen Danny er en prøveløsladt voldsforbryder uden kontrol over sin vrede, og derfor hellere lader hænder end munden tale.

Danny bliver prøveløsladt. Han vil se sin barndomsven Malik som det første. Men Malik der studerer odontologi, er ikke set i 14 dage, hvilket gør Danny bekymret – for det ligner ikke Malik. Derfor opsøger Danny deres fælles barndomsven, politimanden Christian.

Christian har styr på sit liv med kone, børn og villa i Kastrup. Christian har svært ved at kunne hjælpe Danny på grund af sit job som politimand, og vil kun hjælpe indenfor lovens muligheder. Derfor må Danny kaste sig over detektivrollen, hvor hans private virkemidler ikke er begrænset af ting som moralske og lovpligtige regler.

Hvorfor krimien af Bengtsson?

Hvis du ikke kan tåle den hårde virkelighed der hersker under den blankpolerende overflade, så er forfatteren nok ikke for dig.

Men hvis du gerne vil have virkeligheden pakket ind i en professionel, letlæselige og skarp pen, er ikke bare denne bog fængslende underholdning, men også forfatterens andre bøger.

Leave a Response