close
Livsstil

Her er Hemmeligheden bag Det Gode Liv

Rock life

Hvis du kører en tur ned på biblioteket, og søger efter ord som ”succes” eller ”det gode liv”, så vil du opdage at der er titusindvis af bøger om emnet. Der er række efter række af bøger om selvhjælp, selvudvikling, hvordan man bliver rig, livsforandrende religioner og så videre. Der findes snart ikke en forfatter eller kendt person derude, der ikke har givet sit syn på, hvordan man opnår det gode liv. Det er bare lidt underligt, at deres idéer fylder så mange bøger, er det ikke? For hvis nogen i sandhed havde fundet opskriften på et godt liv, så ville alle andre jo bare kunne pege på den bog og sige ”Jeg læste den, og det virkede for mig. Prøv det!”. Men nej, der er ligeså mange forskellige idéer og strategier, som der er mennesker og bøger.

Selvfølgelig er der et overlap, og nogle koncepter går igen i mange af disse bøger. Men hvordan ved man, om det er noget der virker, eller folk bare har kigget efter hinanden? Vores mavefornemmelse er én faktor, men vi ved at den ikke altid holder stik. Et godt råd, der findes i 10 forskellige bøger, kan sagtens føles rigtigt og intuitivt give mening: og så ved nærmere eftersyn ikke have nogen effekt på ens livskvalitet eller livsglæde.

Jeg gik derfor alle disse bøger igennem, og sorterede ting fra ud fra en række kriterier. For det første, så tænkte jeg at ethvert råd der ville koste penge, ville være mistænkeligt. Derfor sorterede jeg alle råd fra, der krævede at man købte en bestem bog, manual, film eller kursus. Derudover er der en generel tendens til, at de mest sande og kraftfulde ting i universet, har det med at være utroligt simple. Så hvis noget krævede mere end 1000 ord at beskrive, så var det heller ikke noget jeg mente, var værd at spilde tiden på. Sidst, men ikke mindst, så fandt jeg det et krav, at der var videnskabelige undersøgelser der bakkede op om konklusionen. I sidste ende gav det mig et enkelt meget simpelt, men utroligt effektivt, værktøj: taknemlighed.

Det viser sig nemlig, at hemmeligheden til det gode liv ikke er at arbejde 80 timer om ugen, have en million på bankkontoen og råd til den seneste Lamborghini. Det ligger i stedet i, at have et arbejde hvor man føler at man gør en forskel, og er sammen med kolleger man sætter pris på at have i sit liv. Det ligger i at værdsætte de ting og penge vi har, og ikke være på konstant jagt efter mere. Og så ligger det i, at kunne sidde i en brugt VW, og være taknemlig for alt det, den bidrager til i ens liv. Overvej lige, hvor meget lettere dit liv er, takket være din volkswagen. Bare brug 30 sekunder her og der, i løbet af dagen, til at værdsætte de gode ting du har i dit liv. Det vil gøre en verden til forskel.


Warning: Cannot assign an empty string to a string offset in /var/www/fosh.dk/public_html/wp-includes/class.wp-scripts.php on line 447

Warning: Cannot assign an empty string to a string offset in /var/www/fosh.dk/public_html/wp-includes/class.wp-scripts.php on line 447