close
Diverse

Sådan holder du din egen vinsmagning

Vinsmagning

Det første du har brug for er at lave gæstelisten, da resten afhænger af, hvem du inviterer og hvad deres præferencer er. Hvis de foretrækker en bestemt type vin eller har krav til maden pga. allergi, snobbethed, eller andet, så er det vigtigt at tage højde for dét. Når gæstelisten er på plads kan du begynde at udvælge de kombinationer af vin og mad, du vurderer, de vil få mest ud af. Hvis du er ny til vinsmagning, kan det være en god idé at læse en vinguide, så du ikke vælger vine, der minder for meget om hinanden, og kan danne dig et indtryk af, hvilke vine passer til hvilken slags mad.

En vigtig ting mange overser er vinglas, og hvor mange der egentlig skal bruges til en vinsmagning. Nogle mener det samme glas uden problemer kan bruges til forskellige vine, andre mener de skal vaskes, og så er der dem, der mener helt nye glas skal bruges. Der er desuden forskellige slags vinglas, men de fleste vil ikke kunne kende forskel på et vinglas til en tier og et til tusinde kroner, så du kan formentlig sagtens slippe af sted med at købe de billigste i det nærmeste supermarked.

Hvis du eller dine gæster er nye til vinsmagning er det altid en god idé at starte med at iterere de ting, man skal lægge mærke til: smag, aroma, surhed, og fyldighed. Man kan gå meget mere ned i detaljerne end det, men som begynder er det bedre at fokusere på de overordnede dele.

De fleste begivenheder er bedst med et tema, og vinsmagning er ingen undtagelse. Du kan vælge et tema ud fra typen af vin, hvis den eksempelvis er fra et bestemt land eller en underliggende region. Du kan også prøve forskellige versioner af én type vin, som hvidvin, rødvin, eller portvin.

Selve vinsmagningen starter typisk med et måltid, da vin på tom mave aldrig er en god idé. Det selvfølgelig mindre vigtigt, hvis gæsterne spytter vinen ud igen hver gang. I så fald skal du huske at gøre en beholder klar, de kan spytte det ud i. Nogle drikker vinen til maden, men mange mener det ødelægger smagsoplevelsen, som jo er hele formålet med en vinsmagning.

Hver vin præsenteres, hvorefter alle smager den og diskuterer, hvad de synes om den. Når du fortæller om vinen, bør du fortælle hvor den kommer fra i verden, hvilken årgang den er, om den årgang er kendt for noget specielt, og hvor de kan købe den, i tilfælde af at en gæst får lyst til at købe en flaske bagefter. Til større vinsmagninger fungerer det lidt anderledes idet man typisk går rundt og vælger de vine, man har lyst til at smage.

For at fjerne smagen af den forrige vin før man drikker den næste spiser man typisk smagsløse eller rensende snacks såsom brød, kiks, eller syltet ingefær. Der er desuden intet i vejen for at servere et måltid eller andre snacks efter vinsmagningen, f.eks. ost eller chokolade.

Leave a Response