Tegnede du nogensinde som barn? Det er lidt et trick-spørgsmål, for jeg kender allerede svaret. Jeg føler mig 99,99% overbevist om, at du svarede ”ja”: alle børn tegner nemlig. Det er en helt naturlig del af det at vokse op, at vi på et eller andet tidspunkt får et farvekridt i hænderne, og begynder at tegne på et blankt stykke papir. Det er en af de tidligste former for kommunikation vi er aktive i. Før vi kan tale eller skrive kan vi tegne. Det er en måde at gøre noget der er internt eksternt, og noget der er midlertidigt permanent. Når et barn lærer at tegne, så åbner de altså op for en helt ny virkelighed, og et helt nyt sæt af muligheder. Vi drages så naturligt til det, at det er nærmest utænkeligt, at et voksent menneske i dag kan sige helt sandfærdigt, at de aldrig har tegnet noget i deres liv.
Desværre er det, at tegne, dog også noget, som alt for mange mennesker stopper med igen. Hvis man ikke gør kunst til sin karriere, eller virkeligt dedikerer sig til det som en hobby, så forsvinder det let fra vores liv. Det er synd, for det kan faktisk være en ganske gavnlig aktivitet. Vores hjerner summer hele tiden med tanker og bekymringer, og vi kan let fortabe os i tankestrømmene og blive overvældede. Nogle har gavn af, at skrive nogle af alle disse tanker ned, da det giver dem et bedre overblik. Det er dog ikke altid at vores tanker sådan lige er til at sætte ord på. Følelser sidder så dybt i os, og farver vores virkelighed i en sådan grad, at ordene der peger på dem, bare ikke virker kraftige nok. Der er stor forskel på at føle sig trist og fortvivlet, og så på at skrive ordene ”trist” og ”fortvivlet”. Vi ved hvad ordene peger på, men tyngden af følelserne kommer ligesom ikke til udtryk. Ord er altså ofte alt for fattige til at kunne beskrive vores indre verden.
Men tegninger og andre kunstformer kan ofte fange disse ting langt bedre end ord kan. Du har sikkert hørt, at et billede siger mere end 1000 ord: det samme gælder for tegninger. Du behøver ikke engang at være god til at tegne, for at kunne have glæde af det. Når man primært tænker på det at tegne, som en måde at udtrykke sine indre følelser overfor sig selv, så er det faktisk utroligt let at komme i gang.
Det eneste du skal bruge er en faber castell tegneblyant og en blok tegnepapir. Så sætter du pinden på papiret og lukker dine øjne. Mærk efter hvad der rør sig indvendigt: gå på opdagelse i alle dine sanser. Lad være med at forholde dig kritisk: du skal åbne dig helt op. Tryk så blyanten imod papiret, og lad følelserne overtage, og tegningen udforme sig selv.
